Opskrift på den nemme fondant

Efter flere fejlede forsøg og en del søgen efter den nemmeste måde at gøre tingene på, er jeg kommet frem til følgende måde at lave fondant på.

 

Du skal bruge:

 

En pisker (med dej-kroge for gud skyld ikke alm røre-dimser 😉 )
Ca. 15 skumfiduser
2 Spiseskeer Olie (Tag hvad du har, raps, solsikke what-ever)
1 Spiseske vand
Mindst 1 pakke flormelis
En halvstor skål som kan tåle microovn
(en microovn ?)

 

1. Du putter vand og olie i din jeg-kan-tåle-micro skål, og kaster skum-fiduserne ned oveni. Så i microen med skålen og giv den til skum-fiduserne er helt bløde / smeltet / snaskede.. (der hvor det sidder fast på fingern når du prikker til dem)

 

2. Så tager du fat i piskeren med dejkroge på (det bliver mega-snask så dejkroge er det eneste rigtige) og så pisker du løs mens du langsomt smider mere og mere flormelis i. Når dejen ikke rigtig ændre sig så meget mere, eller piskeren begynder at virke opgivende går du videre til næste punkt.

 

3. Drys lidt flormelis på bordet og smid dejen fra skålen ud på. Så ælter du bare løs indtil det minder om en lækker og blød modellervoks.

 

Du kan inden du rører flormelis i, farve med lidt pastafarve hvis du syntes det er sjovt 😉

 

Men hvis du som mig ikke gider købe pastafarver for den smule kage, så kan frugtfarve godt bruges, du skal bare ælte det ind i fondanten lige når den er færdig. På den måde kan du også dele det op i mindre portioner og farve dem forskelligt.

 

About BrokenAngel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *